hello@gb-agency.dk




HR- OG FRIVILLIGKOORDINATOR



Good Boys Agency søger HR- og Frivilligkoordinator til vores hjertebarn: Musik i Lejet Festivalen.



Good Boys Agency startede i 2017, men holdet bag firmaet har skabt og arbejdet med Musik Lejet de seneste 13 år. Musik i Lejet er en 3 dages festival for 10.000 gæster i Tisvildeleje i Nordsjælland, hvor Good Boys Agency står for planlægning og afvikling af den samlede festival på helårsplan. Herunder løbende arbejde med alle de mange fantastiske frivillige, der er tilknyttet festivalen.

Hos Good Boys Agency bliver du en del af en fantastisk kultur. En kultur der er præget af højt humør og stærke fællesskaber, men også en høj grad af professionalisme og drivkraft. Vores mål som virksomhed er at skabe store minder for dem, vi arbejder med og for, og selvfølgelig også for medarbejderne, praktikanterne og alle de fantastiske frivillige, der er en stor del af vores hverdag og kultur.

Du vil som HR- og Frivilligkoordinator få det direkte ansvar for, sammen med en række engagerede helårsfrivillige, at vedligeholde og udvikle Danmarks stærkeste frivilligorganisation på Musik i Lejet. En organisation der består af op mod 200 helårsfrivillige og over 2.000 frivillige når festivalen afvikles.

På helårsniveau forventes det at du understøtter festivalens områdeledere med årshjul for frivillige, systemstyring (vi bruger HEAP 365), vagtplaner osv. Derudover får du også på et helårsniveau ansvaret for arrangementer og events i tilknytning til frivilligområdet fx weekend-workshops for de frivillige, torsdags-aften-arrangementer, frivilligfester og meget mere.

Samtidig er der også plads til og forventning om, at du sætter din egen dagsorden og udvikler området.

På helårsplan vil du også være en del af holdene omkring de andre events vi gennemfører som firma, som ansvarlig for personalehåndtering, personalekontrakter mv.

Hvem er du?


  • Engageret som person og går op i arbejdet med mennesker
  • Er en god teamplayer og går samtidig forrest som kulturbærer
  • Klar til et job med skiftende arbejdstider og perioder med lange arbejdsdage, når der er festival
  • Kan li’ en arbejdsplads med højt til loftet
  • Klar på både højt arbejdstempo og lange dage under events
  • Tager ansvar for og udvikler eget område
  • Har en god ballast af erfaring, som kan bringes i spil til, at vi bliver en fælles succes


Det praktiske


Kontoret ligger i Ravnsborggade 8b, men under afviklingen af festivalen rykkes kontoret til Tisvildeleje i 3-4 uger.

Stillingen er på 37 timer om ugen

Telefon og computer stilles til rådighed

Ansøgning


Send din jobansøgning til: hello@gb-agency.dk
Frist for ansøgning 24. november.
Jobsamtaler afholdes løbende.


Rønnegade 9,
2100 København Ø

Privatlivspolitik